DPU

Ib Ravn

Mere involverende møder ønskes: Rapport fra en forundersøgelse af møder i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, i forbindelse med projekt ”Møder der skaber værdi og mening”

Publikation: RådgivningRapport

Dokumenter

Hovedpointer
1. Medarbejderne i forvaltningen går til møder i knap 6 timer om ugen. De vurderer, at de spilder en femtedel af den tid. De kvalitetsvurderer deres møder til at være lidt over middel (3,3 på en skala fra 1 til 5).
2. Mødeledelsen er konventionel. Efter deres adfærd at skønne synes mødeledere at prioritere det at få afviklet dagsordenen på den fastsatte tid. I gennemsnit sker det ”ofte”, vurderer medarbejderne.
3. Men hvad der kommer ud af mødet, står ikke så klart for medarbejderne. Kun en tredjedel mener således, at der bliver konkluderet klart på møderne.
4. Medarbejdernes udbytte af møderne er blandet. Kun hver anden vurderer, at det er vigtigt, at netop de er til stede på møderne. To tredjedele af dem synes, de får bidraget med det de vil. Kun en syvendedel oplever, at møder giver mere energi end de tager.
5. Møderne holdes ”for vores alle sammens skyld”, altså deltagerne i mødet. Kun 3 ud af 14 interviewede finder på at nævne, at kommunens borgere burde have glæde af møderne. Mødets eksterne interessenter er langt væk.
6. Det ugentlige kontor-, afdelings- eller institutionsmøde synes at skabe for ringe udbytte for medarbejderne. Det kunne trænge til en overhaling.
7. Ledere har ambitiøse og alligevel realistiske billeder af det gode møde. De ønsker bl.a. redskaber til bedre involvering af medarbejderne.
8. Vi konkluderer at mødelederne udmærket kender de klassiske, lidt formelle redskaber til mødeledelse (stram tidsstyring og dagsordensafvikling). Men de er ikke gode nok til at gennemføre møder, som medarbejderne synes er vigtige og meningsfyldte eller som skaber værdi for borgerne.
9. Vi så gode ledere, som var dygtige til moderne ledelse. Vi så dog kun få eksempler på en tilsvarende moderne mødeledelse.
OriginalsprogDansk
Antal sider9
RekvirentKøbenhavns Kommune (Partner)
StatusUdgivet - 30 jan. 2007

    Emneord

  • Møder, Mødeledelse, Facilitering, Mødefacilitering, Interventionsforskning, Mødekultur

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 79184372