Helle Breth Klausen

Ph.d.-studerende

Helle Breth Klausen

Profil

I mit ph.d.-projekt undersøger jeg det digitalt medierede fænomen ASMR - Autonomous Sensory Meridian Response - der på YouTube pt. har over 11 millioner videoer med ‘ASMR’ i titlen. Videoerne tilbyder audiovisuelle – med særlig vægt på de auditive – stimuli i form af såkaldte triggere, der kan være alt fra knitren, hvisken og sanselig leg med papir til rollespil, der imiterer hverdagssituationer som fx en tur til frisøren. Formålet er at fremkalde en følelse af velbehag og måske få lytteren/seeren/brugeren til at slappe af og falde i søvn – en slags ‘social service’.

Udforskningen af ASMR som eksplosivt fremvoksende fænomen kan hævdes at være en reaktion på den aktuelle samfundsdebat i den vestlige verden, hvor historisk høje procenter af befolkningen lider af stress, angst og depression, lidelser, der typisk forsøges løst ved i stigende grad at udskrive medicin. Nogle hævder, at medieret ASMR kan anvendes som et alternativ til den øgede medicinering og til at lindre nogle af de tidstypiske livsstils- og ‘følgesygdomme’, der er fulgt i kølvandet på et fast-pace samfund. Således indskriver ASMR sig i ‘the slow movement’, herunder slow radio, og udgør en YouTube-pendant til slow-tv-fænomenet. ASMR er desuden nært beslægtet med fænomener som lydterapi, meditation og mindfulness.

Jeg er i særlig grad interesseret i, hvordan brugerne af disse ASMR-videoer beskriver, italesætter og kontekstualiserer oplevelsen af ASMR som et sammensat sanseligt, socialt og kulturelt fænomen.

 

Medlem af:

Vis alle (4) »

ID: 112737864