Hanne Kronborg

Lektor

Sundheds- og Sygepleje til børn og deres familier (Child, maternal and family health care)

Det er ofte en stor glæde men også en udfordring at få et barn. Mange nybagte forældre føler sig på usikker grund og efterlyser støtte til amning, pleje og stimulering. Hvis barnet er for tidligt født eller bliver sygt melder der sig nye usikkerheder og bekymringer, som kræver sundhedsprofessionel støtte.

 

Mindre end halvdelen af førstegangsforældre har forhåndskendskab til at passe et spædbarn. De nye forældre bliver overraskede over hvor meget tid og intensitet det kræver. Især amningen kan skabe problemer, men også det at forstå barnets signaler og reagere hensigtsmæssigt på barnets mange udtryk kan skabe usikkerhed, bekymring og manglende tillid til at kunne varetage forældrerollen. 

Forældre har afgørende indflydelse på deres børns trivsel, specielt små børn er afhængige af forældrene i forhold til at udvikle sig optimalt. En voksende mængde undersøgelser dokumenterer, at udviklingen i de første år er afgørende for barnets sociale og sundhedsmæssige tilstand senere i livet. I hver femte familie er der risiko for utilstrækkelige forældreressourcer, som vil eksponere de små børn i højere grad end de større.

Indlæggelsestiden i forbindelse med fødsel og indlæggelse af et lille sygt barn er i dag kort. Kortere indlæggelsestid behøver ikke påvirke amning eller sundhedsudfald, såfremt der følges op med sundhedsprofessionel støtte; men der mangler fortsat viden om, hvad slags sundheds- og sygpleje, der støtter familien bedst såvel før, som under og efter barnets udskrivelse til hjemmet.

 

Vores forskning retter sig mod at udforske, hvordan sundhedsprofessionelle bedst kan støtte og vejlede forældre til at fremme familiens trivsel og barnets sundhed, såvel i hverdagslivet som i særlige situationer under sygdom og sårbare perioder.

I forskningsgruppen afdækker vi gennem forskellige projekter den moderne families behov i tidlige faser af barnets liv for dernæst at udvikle og teste nye initiativer indenfor sundheds- og sygepleje. Fokus ligger på forebyggende initiativer i forhold til det sunde og det syge barn og dets familie: at opspore tidlige behov for vejledning, at handle før der fremkommer problemer, at pleje når der forekommer sygdom. Derfor er vi i denne forskningsgruppe i gang med at undersøge:

>        Hvornår begynder danske forældre med tilskudskost, og hvad influerer på at begynde tidligere end anbefalet?

>        Hvordan er det muligt gennem forældreuddannelsesprogrammer at uddanne forældre på forhånd?

>        Hvilken effekt har en tidlig og øget involvering af faren på varigheden af amning?

>        Hvordan kan vi hjælpe førstegangsforældre til tidligt at kunne tolke deres spæde barns signaler?

>        Hvilke konsekvenser har tidlig udskrivelse til hjemmet for etablering af familien og tidlig tilknytning, forældrenes oplevelse af egne ressourcer og barnets udvikling?

>        Hvilken betydning har det for det præmature barns udvikling, at forældre og barn tidligt under indlæggelsen bor sammen på ’Single Family Room’?

 

 

Aktuelle projekter (igangværende)

 I en række projekter arbejder medlemmer i forskningsgruppen med survey data for at undersøge amning og tilskudskost. I øjeblikket er brug af suttebrik i forbindelse med etablering af amning stigende. Vi undersøger, hvilke grunde danske mødre angiver til at bruge suttebrik til præmature og mature børn, og hvordan det ifølge mødrene påvirker amningen i positiv eller negativ retning. I et follow-up studie undersøges, hvordan ammeerfaring fra første barn kan påvirke de følgende ammeforløb.

I andre studier arbejdes med at udvikle og afprøve tidlige sundhedstjenesteindsatser. I forlængelse af tidligere studier om tidlig tilskudskost påbegyndes programudvikling af vejledningsindsats til forældre med fokus på interaktion med barnet i forbindelse med overgang fra mælk til mad. I kommunalt regi undersøges muligheden for at påvirke etablering af tidlig forældre barn relation i et kvasi-eksperimentelt design. I hospitalsregi undersøges muligheden for at udnytte den korte indlæggelsestid efter fødslen til at reducere usikkerhed og oplære nybagte forældre i et randomiseret studie. I omsorgen til det for tidlig fødte barn under barnets indlæggelse undersøges det gennem interview af forældrene, hvorledes de oplever deres selvværd i forældrerollen. I litteratur reviews undersøges forældres oplevelse af deres præmature eller syge barns overflytning mellem afdelinger og hospitaler, samt forældres oplevelse af tidlig udskrivelse til hjemmet efter normal fødsel.

 

Enheden er begyndt et samarbejde med forskere fra økonomisk institut, psykologisk institut AU og det nationale center for velfærd SFI for at udvikle tværdisciplinære forskningsvinkler til at udforske betydningen af sundhedsfremmende foranstaltninger tidligt i livet. Dette samarbejde AU RECEIV, Aarhus Universitets forskningscenter for tidlig indsats anvender randomiserede designs og registerbaserede data. Aktuelt er der studier i gang for at evaluere effekten af forældreuddannelsesprogrammer efter fødslen, kort og langtidseffekter af forældreorlov, fødselsforberedelse mv.

Desuden er der dannet en national forskningsgruppe, der forsker i sundheds- og sygepleje til børn og deres familier. Forskningsgruppen tæller medlemmer fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Skejby-, Hvidovre-, og Rigshospitalets Universitetshospitaler.

 

Videnskabelige milepæle (tidligere allerede publiceret)

Effekt af sundhedsplejerskens tidlige hjemmebesøg, et naturligt eksperiment (Kronborg H, Vaeth M, Kristensen I. Public Health Nurs 2012; 29:289-301)

Udvikling af et teoretisk og empirisk baseret sundhedspædagogisk program for ammende mødre efter fødslen (Kronborg H, Kok G. J Hum Lact 2011 Nov;27:339-49)

Effekt af tidlig støtte til amning, et randomiseret studie i danske kommuner (Kronborg H, Vaeth M, Olsen J, Iversen L. Acta Paediatr 2007; 96:1064-70

 

Metoder

Der bruges forskellige metoder for at involvere målgrupper og sundhedsprofessionelle i forskningsprocessen. Målet er at inkludere praksisbaseret erfaring og genere ny viden som kan facilitere forandring. Metoderne inkluderer:

>        Individuelle interviews

>        Fokusgruppe interviews

>        Observations studier

>        Spørgeskema undersøgelser

>        Interventionsstudier

>        Aktionsforskning