DPU

Om DPU

Dorthe Staunæs

Ph.d.,professor, Professor

Dorthe Staunæs
Se relationer på Aarhus Universitet

Dorthe Staunæs er professor MSO, ph.d. og leder for forskningsprogrammet Organisering & Læring på Institut for Uddannelse, ARTS, AU. 

Hun forsker i de performative og subjektskabende effekter af bestemte typer af ledelse herunder mangfoldighedsledelse og psy-ledelse (dvs. ledelse der benytter sig af pædagogiske og psykologiske metoder og begreber) i uddannelsesorganisationer, særligt skolen.

Hendes forskning har tre hovedfoki: 1) Ledelse af affektivitet (atmosfære, følelser, stemninger, fornemmelser, sansninger). 2) Ledelse af menneskelige lærings- og tilblivelsesprocesser (subjektivering). 3) Ledelse af diversitet som f.eks. og sociokulturelle kategorier som etnicitet, race og køn.

Dorthe Staunæs har været studiekoordinator for kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, leder af forskerskolen for Organisatorisk læring (DOCSOL) og siddet i en lang række udvalg, tænketanke, råd og arbejdsgrupper samt været regional editor på International Journal of Qualitative Studies in Education.

Undervisning

Dorthe Staunæs vejleder ph.d.-studerende, adjunkter og specialestuderende. Hun underviser på Masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS), samt Masteruddannelse i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner og bachelor i Uddannelsesvidenskab og på ph.d.-kurser i forskerskolen i Uddannelsesforskning samt i Nordic Research School in Interdisciplinary Gender Studies.

Udmærkelser

  • 2004 Krakaprisen
  • 2002 Edith og Valborg Larsens legat
  • 1996 Sølvmedalje fra Københavns Universitet

ID: 32133255